7-6-1980 - 1-9-2023

Remembers

Steffan, Steffan

Din dumme, dygtige dreng

Det var alt for tidligt du gik i den evige seng

Nu står vi her, med hul i vores musik

Og savner tiden og tonerne vi fik

Nu er du forsvundet til det næste sted

Hvad I laver der, er der ingen der ved

“Det er set før, det en gammel historie

Verden forgår og mister deres glorie

Når dæmoner blir helte og engle går ned

Og vinden bær os med til det næste sted.”

Julie Heebøl september 2023

Jeg er knust og trist over nyheden om Steffan’s alt for tidlige bortgang efter et hjertestop, kun 43 år gammel.

Du har været med i hele min musikalske udvikling fra jeg var 17 år . Vi startede “Svigermors drøm” med David Danholt og spillede til bal og fester. Jeg besøgte dig tit på Vostrup efterskole i weekenderne hvor vi spillede løs.

Du var med da jeg hentede min violin som blev mig foræret, og du var der også da jeg smadrede den til pindebrænde.

Den vilde musikalske udviklingsrejse fra 1994 og de næste 20 - 23 år frem kan ikke fuldt beskrives med hverken ord eller billeder….

Vi mistede kontakten i et par år, hvor vi var to forskellige steder i livet, men fandt heldigvis tilbage i nogenlunde samme spor.

Du har gjort mig ked af det, fået mig til at knække sammen af grin, taget imod tæsk for mig, sendt mig åndssvage videoer, foretaget kontrolopkald kl bæ om natten, fået mig til at køre omveje på 100-vis af km, danset jigs sammen med mig, spillet luftbanjo, redt min seng for en 5’er, cruiset gennem Odense med åbne vinduer og Natalie MacMaster og La Bottine souriante blæsende ud gennem anlægget.

Rasmus Zeeberg hvor lang var turen med Ballad of Sally Anne med Mark O’Connor?

Årene med ZAR var noget helt specielt, en rutsjebanetur, bakke op og bakke ned. En introduktion til et musikalsk Nirvana.

Der var så meget jeg ville skrive…. Jeg brød sammen på orgelbænken i dag Musikken bliver aldrig det samme uden dig.

Far vel min ven

Jeg vil savne dig, altid.

Kære Per Sørensen og Pia Sørensen, Michael Søgaard og Flemming. Jeg er så ked af det på jeres vegne.

Julie Heebøl skriver følgende:

Min yndlings favorit bassist Steffan Søgaard Sørensen er død i dag af et hjertestop i en alder af 43 år. Steffan kom med i Ostinat Expressen da han i en alder af kun 16 år kom rullende med kontrabassen ned af Thorsvej fra sin moster i Åbyhøj.

Jeg er så ked af at han ikke er her mere.

Steffan var gennem-musikalsk og en rigtig god ven, som altid har haft min største respekt som musiker og som menneske. Min kæmpe medfølelse går til Per Sørensen og Pia Sørensen. Jeg ved hvor svært det er at miste sit barn.

Hvil i fred Steffan.

Kristian Jørgensen skriver følgende:

Min kære ven.

Nogen sagde engang, at der i en radius af 1,5 til 2 meter rundt omkring dig altid var en fest. Og der er måske noget om snakken. For den energi du havde kunne ikke andet end smitte af - og hvilken energi! Jeg har sjælendt mødt et menneske der var så entusiastisk, omsorgsfuld og opfindsom. Men også kompromisløs og mørk og ikke altid nem at være sammen med. Særligt vores sommerture hvor vi år efter år har spillet, jammet, leet og grædt. En nat havde vi stjålet en båd og sejlede rundt midt i lillebælt mens solen stod op og vi skulle lærte en ny tune du havde optaget på din telefon da vi opdager at vi har tabt en årer og kun har een til at sejle tilbage.... historier er der nok af. Lange nætter hvor vi kunne diskutere hvordan spændingsforholdet mellem UM og BA skal være for at lortet swinger. Snakke om hvor ondt det gør når livet er svært. Eller bare filosofere over hvorfor at prutter er sjove. Alt imens vi ville konsumere mere kaffepunch end jeg tør gøre rede for og en halv regnskov af kryddertobak. Du har altid sagt at du ikke ønskede at blive gammel og jeg har altid svaret at det behøvede du heller ikke være nervøs for med din livsstil. Nuvel, du fik det som du ville - men du kunne sgu da godt lige have sagt til, så jeg kunne have nået at sige ordentlig farvel  

Henrik Janberg skriver følgende:

En gudsbenådet spillemand er ikke mere

Min ven Steffan er død. Han blev kun 43 år. Men hans musikalske talent nåede at ramme vidt og bredt

Den pludselige nyhed er svær at forholde sig til, mens utallige livlige minder vælder frem

Om alle de ture vi har været på. Den tætpakkede bil med kontrabas, violiner, guitar og os gutter. Ud på først stævner, så festivaler, så turneer

Jamsessions, baller, vilde fester, kompositioner, indspilninger, koncerter og stille eftertænksomme stunder har vi delt og nydt sammen.

Mit sind er fyldt af alt det sjove og fantastiske, men også det triste og dårlige vi har været igennem. Det er oplevelser som har været med til at forme os hver især som mennesker, men også forme vores venskab. Værdifulde oplevelser jeg ikke ville være foruden

Men nu er du her ikke mere, og det er ikke retfærdigt, for du var ung og havde masser der stadig skulle gives. Vi talte netop i forgårs om, at vi snart skulle ses igen. Men det bliver i tankerne, kære ven.

Jeg lægger her et af dine yndlingsbillerne op. Et billede taget på vores fantastiske tur til Shetland Folk Festival, hvor vi endnu engang skabte magi sammen.

      Æret være dit minde, Steffan Søgaard Sørensen

Kristian Rusbjerg skriver følgende:

Ordene kan være svære at finde lige nu

Min kære ven og kollega Steffan Søgaard Sørensen er gået bort i en alder af kun 43 år.

Det er svært at finde en så hjertevarm og omsorgsfuld person som Steffan.

Han var en stor mand på flere måder, og han efterlader et kæmpe tomrum både i mit hjerte og musikalsk. Og hvilken utrolig spillemand af Guds nåde han var.

Jeg er stolt over og taknemlig for, at Steffan har været en så stor del af mit musikalske virke, og vi nåede heldigvis at komponere og indspille musik sammen og få nogle fantastiske oplevelser, som jeg altid vil sætte kæmpe stor pris på

Det er mindre end en uge siden at vi spillede sammen og det føles så forkert, at dette aldrig vil ske igen

Jeg vil savne hans musik og kærlige væsen

Æret være dit minde Steffan

Hal Parfitt-Murray skriver følgende:

Jeg har gået i et par dage, og et par glas, og tænkt på Steffan Søgaard Sørensen.

Jeg har fandme aldrig mødt én som ham. Én der var så selv-destruktiv, og så genial. Èn der var så uforudseelig, og så varm og hjertelig. Èn der kunne blive så trist at han faktisk ikke kunne være i rummet, men også så lykkelig når han spillede at man bare kunne kigge måbende, og ønske at man nogensinde kunne blive halvt så lykkelig som han var, lige i dét øjeblik.

Jeg har fandme aldrig mødt én der spillede som ham. Så meget hul igennem at han faktisk var ligeglad hvilken hånd han holdte instrumentet i. Et fuldstændig intuitivt forhold til hvordan musikken bør lyde, og hvad han skulle gøre med kroppen for at få den til det. Der skulle aldrig tænkes. Der skulle aldrig genovervejes. Der skulle aldrig huskes.

Jeg har fandme heller aldrig mødt én der bare råbte "FISSE" i takketalen til DMA. For der skulle heller ikke tænkes eller genovervejes dér! Og for at være helt ærligt: Mere nøjagtigt kunne en sådan aftens pretentiøse og opstyltede selvoptagethed da overhovedet heller ikke pointeres og punkteres!

For helvede Steffan - Jeg var ikke klar over at jeg gik og savnede dig, men nu hvor der definitivt ikke er flere chancer, så rammer det mig som et nyreslag. Sikke et spild af alle de år der kunne have været, og alle de perfekte øjeblikke de kunne være blevet fyldt med.

For det er faktisk dét det handler om. Jeg har aldrig mødt nogen som dig der kunne, midt i alt rodet og mørket - og med så stor sikkerhed - fremtrylle et perfekt øjeblik.

Det bliver nok til et par glas til, tænker jeg.

Kasper Tinggaard skriver følgende:

Tårer triller i mangt en stue Steffan Søgaard Sørensen ikke mindst hos mig i løbet af dit alt for korte liv, rørte du en helt speciel nerve i alle de mennesker som nød det privilegium at være indviede i din musik, dit venskab og din store menneskelighed vi græder alle sammen for dig i aften gamle dreng at du har forladt os, bringer en smertefuld sorg hvori der kun kan findes en dulmende trøst i det smukke og udødelige eftermæle du efterlader dig

Jeg er heldigvis ikke et sekund i tvivl om at Trap stod klar til at modtage dig med åbne arme, kaffepuns med sukkertop og en stol i cirklen sammen med alle legenderne

Åhhj... hvor gør det ondt Steffan

Lissen Jacobsen skriver følgende:

En gudsbenådet spillemand er ikke mere

Sådan kunne man lørdag formiddag læse på Facebook. Ordene var skrevet om den ekstremt dygtige og sympatiske musiker, Steffan Søgård Sørensen (kontrabas/violin), som døde af et hjerteanfald få dage efter, at han spillede på Tønder Festival. Det var naturligvis en chokerende og forfærdelig nyhed, som var skrevet af hans gode ven, Henrik Jansberg og som blev fulgt op af flere hundrede andre mindeord.

”En gudsbenådet spillemand er ikke mere. Min ven Steffan er død. Han blev kun 43 år. Men hans musikalske talent nåede at ramme vidt og bredt. Den pludselige nyhed rammer hårdt, og jeg sidder nu overvældet af utallige minder. Om alle de ture vi har været på. Den tætpakkede bil med kontrabas, violiner, guitar og os gutter. Ud på først stævner, så festivaler, så turneer. Jamsessions, baller, vilde fester, kompositioner, indspilninger, koncerter og stille eftertænksomme stunder har vi delt og nydt sammen. Mit sind er fyldt af alt det sjove og fantastiske, men også det triste og dårlige, vi har været igennem. Men nu er du her ikke mere, og det er ikke retfærdigt, for du var ung og havde masser, der stadig skulle gives. Vi talte netop i forgårs.om, at vi snart skulle ses igen. Men det bliver i tankerne, kære ven. Æret være dit minde”.

Her følger flere hilsner, som jeg har plukket ud blandt mange og ikke sat navn på, men med en tydelig fælles følelse af chok og sorg, som viser, hvor vellidt og værdsat et menneske og en musiker, Steffan var: ”Et stort, musikalsk og ægte menneske er ikke mere blandt os, og vi kommer til at savne hans ALT! Hvil i fred. Jeg er taknemlig for de gode snakke, vi havde sidste weekend i Tønder, men jeg vidste jo ikke, at det var sidste gang, vi sås. Et stort musikalsk menneske er gået bort – et kæmpe savn for folkemusikken i Danmark og verden”.

”Steffan, tak for musikken, de gode grin, din fandenivoldskhed, din menneskelighed og ærlige måde at være i verden på! Du vil blive stærkt savnet – på alle måder. Kærlige tanker til dig, din familie og efterladte”. ”Meget, meget trist og helt uvirkeligt. Vi har jo lige været sammen i Tønder. Rest easy, Steffan. Det var altid dejligt at møde dig og høre dig spille”. ”Jeg er knust og trist over nyheden om Steffans alt for tidlige bortgang efter et hjertestop, kun 43 år gammel. Far vel, min ven”.

”Vi sås og hørtes ved på Tønder, som altid, for en uge siden. Det skal vi aldrig mere. Det er meget trist. Farvel, lille store mand – din musik lever”. ”Nej, nej, nej! Søde, vilde, charmerende og vildt dygtige verdensklasse-Steffan”. ”Det kære menneske kommer jeg til at savne”. ”Vi jammede da lige forleden nat”! God rejse, kære spillemand”.

”Alt for tidligt”. Det har mange skrevet, og ja, det er det, så alt for tidligt. En lillebitte trøst, måske, at Steffan nåede så meget med en lang række forskellige bands – mere end 20. Han fik allerede som treårig en violin, som han hurtigt lærte at spille på sammen med sin mor og to brødre. Som 11-årig begyndte han med kontrabassen og spillede både folkemusik og klassisk, og fra 1999 til 2003 gik han på folkemusiklinjen i Odense. I år er det altså 20 år siden, at han tog afgangseksamen på kontrabas, men da også lige brillerede på violin, selv om det ikke som sådan talte med. Men en eksamen uden violin ville han slet ikke. Han nåede en flot karriere på de 20 år siden.

Farvel, kære Steffan.

Christopher Davis Maack skriver følgende 1. november 2023:

Kære Steffan!

Så er det 2 måneder siden du “stak af”. Du fylder stadig meget i bevidstheden hos mig, din familie og andre der var tæt på dig.

Her er vi på det sidste job vi spillede sammen i juni på Frederiksberg, det var godt vi havde Kristian til at holde os lidt i ørerne der tror jeg.

Lone fik foreviget os den aften

…… der var så meget vi ikke nåede ……

P.S.: Jeg fandt Fiesta-båndet

© P. Sørensen | 6000 Kolding | piaper.kolding@gmail.com